Til tredje, og sidste runde af divisions turneringen, stillede HSF med de sædvanlige 2 hold. Andenholdet bestod i dagens anledning af Henrik Khalil Bak i squat, debutant Mikkel Sølvkjær i bænkpres, og Stephan Jensen i dødløft. Samtlige fra andenholdet løftede i øvrigt RAW (uden dragter).
Henrik lagde ud med lidt tøvende, men nemme 160, hvorefter også 175 og 182,5kg blev ekspederet, og endda med overskud. Henrik ser således stærkere ud end nogensinde, og vi har også passeret mere end 10 år siden Henrik sidst har stillet op i en trekamp, så mon ikke det er ved at være på høje tid at få prøvet talenterne af ?
Mikkel debuterede virkelig stærkt og sikkert i bænkpres, hvor der jo ellers er en hel del regler, der kan overraske nye i gamet. Der var dog ikke skyggen af nervøsitet eller det der lignede, og intet synede nyt for ham, på trods af det var tilfældet. Det blev til 3 godkendte løft med serien 115-122,5-130kg – en personlig rekord på hele 10kg i bænkpres, for Mikkel. Man må sige det lover godt for kommende stævner – det ser vi frem til.
Det startede så godt for andenholdet, men desværre havde alders præsidenten Stephan ikke nogen voldsom god dag i dødløft. Det var dog heller ikke helt af hest, idet 2 ud af 3 løft trods alt blev godkendt. Stephan fik 190 med, og forsøgte på 195 der er 5kg under hans personlige bedste, men den synede en smule for tung i dag.
Førsteholdet stillede op med 3 ret uforberedte løftere, som alle løftede i udstyr. Formand Marc Larsson skulle squatte, men havde ikke været voldsomt meget i udstyret. Undertegnede Jacob Prehn skulle tage sig af bænkpres med meget kort varsel, så fik kun lige prøvet trøjen i sidste uge. Sune Bak, som jo altid er et stærkt kort, havde netop været på 3 ugers træningsfri ferie, og havde således kun lige trænet i sidste og starten af denne uge efter tilbagekomsten. Det skulle dog ikke forhindre hr. Bak i at tage sig af lidt dødløft.
Marc leverede som sædvanlig spænding, ved at starte med at få første løft underkendt på 250. Formanden valgte efterfølgende at smide 15kg mere på, hvilket gav anledning til en del skepsis, da vi jo godt kan huske formanden bommede ud i første runde, hvor han prøvede samme kække taktik. At formanden kunne berette han havde været dybt nok i opvarmningen på 230kg, gjorde absolut ikke vores skepsis mindre. Heldigvis fik formanden bøjet benene tilstrækkeligt til at dommerne kunne finde de hvide lamper frem og godkende løftet. Vi kunne drage et lettelsens suk, og lade formanden prøve på 280kg i sit sidste forsøg. Desværre var han, ifølge dommerne, ikke overbevisende dybt nok, så selvom Marc fik slåsset vægten op, så måtte han nøjes med at få et enkelt forsøg godkendt.
Jeg selv rendte ind i et slagsmål med vægtene lige fra starten af. Både åbneren på 167,5 og andenforsøget på 175 skulle slåsses op. Til dessert bad vi om at få 180kg serveret, men desværre blev den lige akkurat for tung på dagen. Det var nogenlunde acceptabelt ovenpå de mildest talt mangelfulde forberedelser.
Sune leverede bare varen i dødløft. På trods at ferie, blev det til 3 pæne og godkendte løft med serien 275-290 og til sidst 300. Det så faktisk ud til der var til lidt mere, så det lader til ferien ikke har været så slem ved Sune. Om ikke andet, så kunne man absolut have frygtet værre.
en førstehånds beretning af Jacob Prehn