Nye medlemmer

Vores adresse er: Immerkær 27, kælderen (Rebæk Søpark), 2650 Hvidovre. 

Officielle åbningstider:  Vil du prøve en træning hos os? Vil du prøve styrkeløft? Vores normale åbningstider er 16-19 mandag, onsdag og fredag. Det er også muligt at få en prøvetræning ved at kontakte os.

Hvidovre Styrkeløft Forening kan tilbyde nye medlemmer:

  • Træningslokale, med lækkert udstyr inkl. alt hvad der behøves for at dyrke styrkeløft, og tilhørende kompetente løftere i en klub der har, og har haft, danske rekorder, danmarksmestre samt europa og verdensmestre.
  • En seriøs attitude omkring det at løfte vægte, og løfte tunge vægte!
  • Gratis hjælp til at planlægge træning. Klubben har også en række træningsprogrammer du kan benytte dig af.
  • Nem tilgændelighed. Vi ligger 50 meter fra Rødovre S-togsstation og er en af de nemmest tilgængelige klubber i københavnsområdet, uanset om man er i bil eller med offentlig transport. Det tager 10 minutter med S-tog fra KBH H til Rødovre station.
  • 14 dages gratis prøvetid, så man har muligheden for at se om styrkeløft i HSF er interessant.
  • Gode åbningstider. Vi tror på vi opnår de bedste resultater ved at træne flere sammen, også af sikkerhedsmæssige årsager. Det er nemt at finde både trænningspartnere og personer til sparrring.
  • Billigt kontingent.
  • Aktive løftere i alle aldre og på alle niveauer.
  • Stærkt socialt sammenhold. Vi har massere af sociale arrangementer – der er blandt andet en årlig sommerfest og julefrokost. Derudover går vi ud og spiser og har det sjovt sammen når der er stemning for det.

 Vi ser gerne at:

  • Du har interesse for styrkeløft, og er interesseret i at konkurrere i sportsgrenen. Vi er en sports forening der fokuserer på styrkeløft, (og ikke på andre sportsgrene) hvor alle, uanset niveau, er meget velkomne.
  • Du har under ingen omstændigheder tænkt dig at benytte dig af doping, og vil træne i klubben på jævnlig basis, så du står til rådighed for dopingkontrollen.
  • Du er interesseret i at hjælpe med frivilligt arbejde i foreningen. Vi er en forening, der udelukkende er drevet af frivillige medlemmer. Dette betyder blot at man giver en hånd med i rengøringen af klubben og hjælper til når vi holder stævner.

Rutevejlening:

Vores klublokaler er i kælderen i centeret overfor Rødovre Station – Hvidovre siden, hvor butikker som Skousen og Lidl residerer. Fra Rødovre station finder man vores lokaler således:

Gå under tunnelen så du kommer over på den side af stationen hvor indkøbscenteret er. Gå ind i centeret og gå ned af den vindeltrappe der er få meter efter Lidl butikken, så du kommer ned til kælderen. Åben døren og gå til højre på afsatsen. Efter ca. 20 meter er der en dør på højre hånd, hvor det fremgår vi hører til. Man gå ind, og bliver mødt af en længere gang. på højre side for enden af denne gang finder du vores trænings lokaler, og til venstre er omklædningen. Hvis døren ved vindeltrappen er låst, hænger der en seddel, hvorpå vi kan kontaktes.

Ringenes Herre

Skriv et svar