Hvidovre Styrkeløft Forening er dette år repræsenteret til årets nordiske mesterskaber ved Daniel Heinrichsen i junior -83 kilos klassen. Nordiske mesterskaber anno 2016 foregår i Katrineholm, Sverige. Det er Kim Dahl, som i sin kapacitet af landstræner for juniorlandsholdet, står for coaching, strategi og knæbind.
På nomineringslisten ser det ganske okay ud, da jeg er nomineret som nr. 3 med 680, dog med hele 50 kilo op til nummer 1, med 730. Nummer 2 er nomineret med henholdsvis 690, så der er lagt i kakkelovnen til en god dyst. Der var til at starte med 6 i gruppen, men fyren der før var nomineret som nummer 2 med 710 har trukket sig.
På træningssiden ser det lyst ud. Jeg har døjet med irritation i AC-leddet, og har fået grundig behandling med lås, massage og nåle hos Kasper Fardan. Fardan havde anbefalet selv-massage, is på skulderen og kold/varmt bade og det må siges at virke, da jeg ikke længere er påvirket af det. Selve ugen op til NM har været præget af meget lidt volumen og kroppen føles skrøbelig, men i meget god form.
Det bliver meget spændende at se hvad jeg kan få med til mit første internationale stævne. Den umiddelbare plan er at åbne på 255 i squat, 172,5 i bænk og 215 kilo i dødløft. Dødløft er som altid en ukendt størrelse, når man er bygget til at squatte og bænke.
Udstyrsløfterne skal løfte lørdag kl. 13 så stay tuned!
Skrevet i Katrineholm, Sverige af Heinrichsen
Red: udover ovenstående, kan det fra redaktionens side tilføjes at Hr. Heinrichsen savner sin mor.