Reportage fra 3. runde af divisionsturneringen

Tredje og sidste runde af divisions turneringen startede med lidt malurt i bægeret, da det kom os for øre at en enkelt person i en klub, havde klaget til forbundet og tilmed ville forsøge at få de andre klubber til at gå med i en klage pga. forholdene ikke var passende til afholdelse af en divisions turnering. Vi erkender i HSF at vi måske ikke er den klub der har allermest plads, men vi tog den tørn ingen andre ønskede, og forsøgte at afholde en ligaturnering så godt vi kunne med de forudsætninger vi nu har. Og så dårlige forhold har vi nu altså heller ikke. Vedkommendes klub, der ikke har afholdt stævner i flere år, er i øvrigt meget velkommen til selv at stå for en ligarunde, hvis de magter det. Alt forandring starter med én selv, og det er noget lettere at brokke sig over andre end at gøre det bedre selv.

Til 3 og sidste runde af divisions turneringen stillede HSF op med de sædvanlige 2 hold. For andenholdet var der tale om en debut til Lasse i squat mens gamle Stephan Jensen tog sig af bænken og Thomas Prehn skulle dødløfte. Lasse lagde konservativt ud med 150, som han havde kørt 5reps på til træning. Han løftede den naturligvis let, hvorefter 160 blev bestilt, og til sidste forsøget 170. Begge forsøg blev løftet, så det var en fin debut til Lasse.

Stephan skulle tage sig af bænkpressen, hvor der blev dtartet på 105, som gik så let at vi ikke troede der ville blive problemer ved at sende bud efter 115. Det skulle desværre vise sig at de 115 blev for tunge på dagen, hvor teknikken heller ikke spillede helt optimalt for Stephan. Mon han dog ikke hævner sig på de 115kg inden året er omme ?? Thomas skulle tage over hvor Stephan slap, og forsøge om ikke der kunne hives nogle kg op fra gulvet i dødløft. Der blev startet meget lavt med kun 180, som blevet løftet med meget overskud. Herefter ville Thomas på 200, som også så ud til der var godt med overskud i. Nu skulle der forsøges at løftes lidt også, i stedet for bare at bade sig igennem, så 215 blev vægten der skulle forsøges i sidste forsøg. Der burde have været til den, men Thomas var meget hurtig til at mene at han ikke kunne løfte den, men han burde have givet det en reel chance.

Førsteholdet stillede med Sune Bak i squat, Nicholas Skaarup i bænkpres og patronen (Louis Preuthun) i dødløft. Det var på forhånd lidt spændende at se hvad Sune kunne løfte, da han har tabt sig ned fra 120kgs klassen til 105kgs klassen. Det lader til Sune er ved at stabilisere sig nogenlunde, for det blev en hæderlig serie på 300-310-320.  Alle løft godkendt, og de 320 var ca. hvad der var til pådagen, men vi forventer der er yderligere 10-20kg i ham, når han står på platformen til WEUC Cup. Bamsen Nicholas Skaarup skulle se om han mon kunne få lidt flere løft godkendt end sidste uge, hvor det kun blev til et enkelt godkendt løft til SM bænkpres. Det skulle vise sig at lykkedes, da både åbneren på 235 og andenforsøget på 245 blev løftet og godkendt. Nu skulle det blive spændende om 255 kunne gå sammen vej, specielt fordi netop 255 var de kg, der blev forsøgt løftet hele 2 gange weekenden forinden. Desværre skulle det vise sig at gå samme vej, men den var endnu tættere på end sidste uge. Patronen skulle fuldende førsteholdet ved at få dødløftet en masse kg. Der blev åbnet forsigtigt med 250kg, som blev løftet meget let. Forsigtigheden blev dog smidt noget overbord, da der blev lavet noget af et spring til 290kg. Desværre gav satsningen ingen pote, og de 290 var desværre lidt for tunge på dagen. Dog var de 250kg nok til vi vandt ligaen igen i år, over de 3 runder. Til finalen bliver der dog noget at se til med de mange stærke hold de danske klubber kan mønstre. Udfordringen ser vi dog frem til.

Et billede af debutanten Lasse:

En førstehåndsberetning af Jacob Prehn

Skriv et svar