Beretning fra HSFs julestærkmands stævne

Efter lidt diskussioner om hvilke discipliner der skulle med i stærkmandskonkurrencen, blev det til en stækmandstrekamp bestående af logpres – fra gulv til strakt arm, rackpulls og statisk hold med ølkasse der i dagens anledning havde fået påmonteret en vægtstang. I Ølkassen stod desuden 18 guldøl, og alle ved guldøl er tungere end alm. øl.

Til start stillede, Nikolas Skaarup, og Louis Preuthun, og bestyrelsen var godt repræsenteret både med formand Marc Larsson, og næstforman Jacob “Magt” Prehn – undertegnede. Derudover ankom en lidt uventet deltager, i Tim Kring, vel danmarks bedste vægtløfter. Midt under første disciplin blev han overtalt til at være med.

Første disciplin var logpres der skulle fra gulv til strakt arm. Det var tydeligt at se Tim havde en god teknik i vendingerne, og det hele så nemt ud. Han måtte dog give fortabt på 100kg, ligesom jeg selv, efter vi begge havde løftet 95. Formanden og Louis havde også deres kamp, hvor de begge kom godt igen efter at have bommet 85. De fik den begge 2 og fik 1,5point hver. Tom og jeg fik 3,5 point hver, og Skaarup lagde sig suverænt i front ved at løfte 105kg nemt, og kunne således få de 5point for disciplinen.

Næste disciplin var rackpulls, hvor man også skulle finde ud af hvem der kunne lette flest kg. Det skulle vise sig der blev lettet en hel del. Louis løftede 310 og passede på sig selv, ved at stå over. Tim havde vi set ved tidligere lejligheder være god til denne disciplin, og han fik 340kg, og måtte forgæves prøve 360. Jeg selv fik 370kg, og så skete der noget uventet. Skaarup stoppede efter sine 400kg, men sørme om ikke formanden gik ind og løftede 410kg og tog disciplin sejren.Formanden skreg af glæde og var helt i ekstase over sin fornemme præstation.

Før sidste disciplin, de statiske hold med ølkasse, var det nu næsten hvem der blev først og sidst, men sølv og bronze var der fortsat stor spænding om. Således var subtotalen for Louis 2,5point, Tim:5,5point, Formanden: 6,5point, mig selv: 6,5point og Skaarup: 9 point. Louis lagde ud og holdt den i 49,88 sekunder. Tim var bagefter og fik førnøjelsen af ølkasse i 54,86 sekunder og så gik jeg ind og fik 56,95 sekunder. Det var nu lidt spændende hvordan det ville gå formanden, og selvom han kæmpede bravt måtte han se sig slået af mig, da hans arme måtte giver efter ved 53,61 sekunder. Skaarup vandt sin anden disciplin sejr ved at holde den i 60,4 sekunder.

Placeringerne blev således:

1. Skaarup

2: Jacob Prehn

3: Marc Larsson

4: Tim Kring

5: Louis Preuthun

Her ses medalje overrækkelsen med formanden ude til høre, mig selv til venstre, og Skaarup  i midten

en beretning af Jacob “Magt” Prehn

Skriv et svar