Årets VM for Master løftere blev afholdt i Denver Colorado, USA. HSF var repræsenteret ved Sune Bak i 105 kilo klassen og den højtestimerede eksformand Marc Larsson havde taget tid ud af kalenderen, for at sikre support og stenhårde knæbind. Intet skulle være overladt til DSF tilfældigheder.
Forberedelserne til stævnet var gået fint. Tidligere små-irritation i knæet var endelig væk, og andre alderdomsbetingede småting på et absolut minimum. Var der mindre at mærke, så var der nok ikke trænet hårdt nok.
Vi tog afsted i god tid, så der var tid til at tilpasse sig de 8 timers tidsforskel og endda tage på sightseeing i Rocky Mountain National Park. Vi lejede en Chevolet Tahoe på 2,5 tons med 376 hk 5,3 liters V8 motor til lejligheden, og fik udforsket området med manér.
På nomineringslisten så det ud til at blive en svær kamp. Jeg var nomineret til en 3. plads efter en stærk amerikaner og den stabile Joakim Lakso fra Sverige. Vi fik dog at vide fra Svenskerne at Joakim havde meldt fra, da han ikke kunne få sine benbøjninger til at køre. Det blev følgeligt en kamp imellem Amerikaneren og undertegnede, ihvertfald på papiret.
Dagen oprandt og der blev vejet sikkert ind på 104,4 kg. Jeg vidste at jeg skulle ud over stepperne i squat og bænk for at sætte amerikaneren af, da han var en stærk dødløfter. Startvægtene blev meldt ind på 310-240-292,5 kg.
I squat blev der åbnet sikkert på 310 kg, med alle 3 godkendt stemmer. I samme forbindelse fik amerikaneren med hjemmebane dommersupport 290 kg godkendt et tvivlsomt løft og to atleter fra Mongoliet kom overhovedet ikke på platformen i squat.
Vi øget til 322,5 kg og amerikaneren øger ambitiøst til 310 kg, som han på ingen måde kunne løfte. Da vi gør klar til at lægge knæbind på, så vælger den ukrainske tekniske controller at fjerne mongolen fra forsøgslisten, istedet for at time ham. Vi mangler derfor lige pludselig et minut til at lægge knæbind, og den ellers så tilbagelænede eksformand får travlt. Han skynder sig alt hvad han kan, alt imens jeg råber på hårdere knæbind. Til alt held, så failer løfteren før mig vægten, og læsser den af i bænkpresholderen, så spotterne må unloade stangen. Tiden kommer lige til at passe og jeg skynder mig på platformen og udfører et godkendt løft til tre godkendte dommerstemmer. Marc giver controlleren en røffel men han fatter som forventet hverken hvad han har gjort, eller hvad der bliver sagt.
I sidste løft bliver der øget til 330 kg, som ville give en dansk master rekord. Amerikaneren bruger igen kræfter og failer 310 kg og jeg går på platformen og udfører et balls-to-wall maksløft på dagen og får den godkendt 2-1. Herefter er jeg 40 kg foran amerikaneren som skal løfte yderligere 2,5 kg fordi han er tungere.
I bænkpres blev der åbnet sikkert på 240 kg i førsteløft og øget til 247,5 kg i andet løft. Begge løft godkendt med alle dommerstemmer. Jeg skraber stadigvæk til totalen og går på 252,5 kg. Det passer fint med at både en Finne og en Mexicaner har fået 250 kg godkendt i andet forsøget og at jeg på den måde ligger mig foran. Amerikaneren har fået 245 kg godkendt i andet forsøget og går ligeledes på 252,5 kg. Alt flasker sig, jeg får løftet godkendt og alle andre bommer deres tredje forsøg. Jeg vinder derfor bænk guld og amerikaneren er nu 50 kg bagefter.
I dødløft blev der åbnet sikkert på 292,5 kg. Grebet har tidligere voldet problemer, men til stævnet blev der løftet med en helt ny Eleiko stang og grebet er blevet styrke under træningen. Jeg løber dog ingen chancer med andetløftet, da den stærke amerikaner i teorien stadig kan hente mig, da han havde løftet 342,5 kg før. Jeg øger derfor med beskedne 10 kg til 302,5 kg, som bliver løftet til godkendt uden problemer. Amerikaneren åbner tungt på 320 kg og og har indset at han ikke kan nå mig. Han øger til 335 kg i andetløft, men har ikke kræfter på dagen til at løfte den. Mit tredje løft er derfor frit. Jeg ændrer den indmeldte vægt på 310 kg til 307,5 kg for at sikre en ny rekord på master totalen på 890 kg. Vægten bliver løftet overbevisende og mon ikke også der havde været til lidt mere. Denne gang valgte jeg dog at sikre rekorden, frem for at være grådig og risikere at miste den. Dødløften på 307,5 kg rakte endda til en tredjeplads.
Alt i alt 890 kg på totalen, som rakte til guld i squat, bænk og totalen, samt en bronze i dødløft. Squatten og totalen var dansk master rekord. Totalen gav 533 wilkspoint og placerede mig på en 9 plads i overall’en. Et stævne hvor alt flasker sig og man får 9 ud af 9 løft hører til sjældenhederne, men falder på et tørt sted, specielt når det gælder. Stort tak til Marc for formidabel coatching.
En førstehåndsberetning af Sune Bak