På førstedagen var Johannes, Andreas og Daniel i ilden. Johannes, Jacob, Anabole og Daniel kørte fra København klokken 07.00 lørdag morgen, da indvejningen startede kl. 12, og der skulle holdes en pause på vej over. Det startede med noget nervøsitet da Lillebæltsbroen blev lukket grundet et uheld i den tætte tåge. Da vi ramte Fyn, blev der dog åbnet igen og da vi nåede broen, var alt den trafik, der måtte have været, forduftet. Vi nåede derover med 5 kvarter tilbage til indvejningen og efter et stykke tid, stødede Andreas, Mads og deres respektive bedre halvdele, til. Alle blev vejet sikkert ind i første hug. Johannes i 93 kilos klassen, mens Andreas og Daniel vejede sikkert ind i 83 kilos klassen. Ole valgte at tage sig en morfar for at hyper-charge rouladerne til noget ondt bagbundet knæbindspålægning, mens andre valgte at snakke med at ligestillede enthusiaster.
Ole der sover
Johannes meldte startvægt på 295 i squat, mens Daniel og Andreas startede på 255 og 235 henholdsvis. Johannes åbnede godt og sprang på 307,5 for en personlig rekord! Det gik heldigvis godt, men blev løftet noget tungt, så han sprang tredje løftet over. Daniel og Andreas fik begge deres første løft godkendt. Daniel gik på 265 og derefter 275. Alle løft blev squattet helt i kælderen, med det resultat, at Nickolaj fra KSK, som løftede direkte efter, ikke fik sine løft godkendt grundet dybde. Andreas fik 237,5 kg, efter først ikke at have squattet den dyb nok. Det rakte til sølv i squat for Johannes, efter Nicki Lentz’s imponerende 400 kilo squat! Daniel fik grundet heldige omstændigheder sølv, mens Grækerens resultat rakte til en bronze medalje!
Når man er bygget med lange arm, så skal der arbejdes ekstra hårdt i bænken! Således startede Johannes på 140 (godkendt), herefter fik 147,5 samme tur, for til sidst at blæse 150 op! Ligeledes startede Andreas på 145 godkendt og forsøgte 2 gange på 150, der dog blev underkendt. Daniel havde kørt en ny trøje ind, der var et nummer mindre end den han tidligere havde løftet i, hvilket han kun havde fået løftet i til bryst til en enkelt træning. Der blev startet konservativt på 172,5, som nemt blev godkendt. Derefter fik 180 og 185 samme tur, alle løft godkendte.
Der er nogen siger, at styrkeløft først rigtig begynder når stangen rammer gulvet. Det var blevet tid til dødløft. Johannes startede nemt og konservativt på 267,5, for derefter at gå 282,5 kg. Da Nicki samtidig havde problemer med både greb og balance, der gjorde at han blev på sin åbner i 3 forsøget. Derfor stod det Johannes frit til at forsøge ny personlig rekord! Og op kom den! PR i alle 3 løft og og imponerende 750, hvilket er endnu mere imponerende 17,5 kg PR i totalen!!!! Andreas startede som lyn og torden på 235, men 245 rokkede sig ingen vegne, hvilket fik Grækeren til at bande og svovle. Det blev til 617,5 kg total og en 4 plads overall.
Daniel, som er bygget bedst til bænkpres, har haft virkelig god fremgang i sit dødløft siden TSK 2018 takket være hjælp fra Rusland. Således blev der åbnet på 240 og gik allerede på personlig bedste i andet forsøget (250 kg). I sidste forsøget skulle der forsøges at trække 260, for at sikre en 10 kilos forbedring i totalen. Den kom tungt og langsomt fra gulvet, men Daniel fortsætter kampen, godt hjulpet af Prehns tilråb! 260 blev således råbt op, hvilket sikrede Daniel en total på 720 kilo og en anden plads!!! Dette er første gang, at undertegnet, trækker sig til en stor total!
På andendagen, var det masters løfterne der skulle i ilden. HSF har flere mastersløfter, men kun en valgte at stille til start i år. Daniel blev således hentet klokken 06.00 søndag morgen og vi drog atter til Videbæk, denne gang med undertegnet som hjælper. Allerede til indvejningen var der højt humor, da Sune og Jørgen fra Horsens SK, var i samme vægtklasse. Det foregår jo i et lidt andet tempo med masterne og sludret og sladret og gamle dage blev der i hvertfald. Sune vandt således Styrkeløfts første disciplin, indvejningen, med en kampvægt på 110 kilo! God start til 3 kampen og herefter blev der tanket op. Sune meldte 295 som åbner som blev løftet nemt! Herefter fik 315 samme tur, men dommerne var kræsne med dybden. Da det største problem viste sig at være, at der vægten skulle moses ned og styrken var god, så valgte vi at gå på 325 i sidste forsøg. Dette løft blev løftet en del bedre og dommerne kunne lide hvad de så. Herefter blev det tid til at ligge ned, hvilket jo er meget behageligt, når man er blevet veteran. Her havde Sune indfundet sig med bænkpres specialisterne fra AAK (Niels Stærkjær, Bo Jensen og andre). Opvarmningen gik bedre for Sune end for Daniel, der havde fået næseblod af at hjælpe med alle de tunge vægte. På Sune’s første løft, får han re-rack og får ikke lagt ordentligt, med det resultat, at når han pressede den, fløj stangen ind og over hovedet og spotterne blev nød til tage den. På andet forsøget bliver stangen lagt lidt for meget af på brystet og Sune kæmper med at få den ind i banen. Stangen bliver løftet, men desværre så gør Sunes bagende også. Således, med panden mod muren, går han på platformen til tredje forsøget og her får han besked på at begrave røven i bænken, hvilket han også gør. 3. forsøget bliver løftet overraskende nemt og med stort overskud. Således tid til dødløft. Her blev det til 285 og 300, samt et forsøg på 313 (dansk rekord), hvor grebet desværre ikke ville være med. En total på 865, som rakte til stævnets bedste mastersløfter på tværs af vægtklasserne. Stort tillykke!