Portræt af Philip Haargaard

Philip gør sig til

Philip gør sig til

Philip Haargaard

Født i 1977 og uddannet Civilingeniør.

Jeg er Seniorløfter, vejer lige nu lidt under 100 kg og ligger dermed i -105 kg klassen.

Hvorfor dyrker jeg styrkeløft? Jeg trænede vægttræning i mange år i et almindeligt motionscenter tidligere. Og i 2003 læste jeg på motion-online om nogle der dyrkede styrkeløft, hvor det gjaldt om at løfte så meget som muligt i squat, bænkpres og dødløft. Det syntes jeg var lidt spændende, og så begyndte jeg at lave det lidt for mig selv i motionscenteret. Men hvorfor ikke prøve at give den fuld gas i en styrkeløftforening tænkte jeg? Og da jeg bor i her Hvidovre og fandt ud af at der er noget der hedder Hvidovre Styrkeløft Forening, tog jeg herned i HSF, og har så trænet her lige siden. Så jeg har trænet her i 10 år nu.

I starten løftede jeg med udstyr, og mit bedste resultat var i 2008 da HSF afholdt DM. Da lavede jeg 250 kg i squat, 137,5 kg i bænkpres og dødløftede 255 kg. Det er det sidste udstyrsstævne jeg har haft. Så har jeg haft et raw stævne til TSK Cup for nogle år siden hvor jeg squattede 182,5 kg, bænkede 120 kg og dødløftede 210 kg. Det er det sidste stævneresultat jeg har lavet, og jeg tror det var i 2010. Lige nu er det mest for at træne. Og så kan jeg rigtigt godt lide at træne hernede, og jeg kan godt lide de mennesker jeg nu har kendt i op til 10 år. Så det er ligesom det der holder mig kørende nu.

Jeg har det hele tiden sådan, at hvis formen er der på et tidspunkt og jeg føler mig godt tilpas og et stævne ikke er for langt ude i fremtiden, så skal man aldrig sige aldrig. Jeg har lidt svært ved at holde motivationen i længere perioder ad gangen. Jeg tror jeg har en god grundform, for det kommer hurtigt igen ved lidt kontinuerlig træning. Det er forholdsvis nemt at ramme tidligere form, men jeg har svært ved at komme videre. Det kræver lidt ekstra.

Skriv et svar