Reportage fra ER Open Raw

Til årets ER Open Raw, stillede HSF op med 2 løfter i 93kgs klassen. Nicolas Skaarup skulle egentlig også have stillet til start i -120kgs klassen, men måtte melde fra med sygdom. De 2 løftere var undertegnede Jacob Prehn, og Mikkel Sølvkjær. Selvom jeg ikke vejede ind på mere end 90,96kg, så var det stadig 1kg tungere end Hr. Sølvkjær. Det stod dermed klart, at Mikkel kunne slå mig med en placering, hvis han fik samme vægt godkendt. Da jeg på ingen måde var interesseret i det scenarie, blev startvægten sat til 132,5 – 2,5kg højere end Mikkels 130kgs åbner. Tonen var dermed slået an fra start. Vi var for en stund mere konkurrenter end klubkammerater. Det var tydeligt Mikkel virkelig gerne ville vinde, og han leverede det ene godkendte løft efter det andet, faktisk blev alt hvad Mikke lavede godkendt. Tredjeløftet bød på hele 5kgs personlig rekord – et løft på 140kg. Det betød jeg skulle ind på 142,5kg, som jeg havde fået underkendt til ligaen for kun 14 dage siden. Denne gang skulle den bare med, for ikke at blive hånet til samtlige træninger op til DM Raw, der først er om 2 måneder. Den kom heldigvis med, og det rakte tilmed også til en sølvmedalje. Mikkels 5kgs PR rakte til en bronzemedalje. Vinderen blev en norsk bænkpress specialist, der var ren torso og meget tynde ben. Han var dog direkte modbydelig i bænkpress, og var helt suveræn i klassen med et løft på 170kg. Til sidst er et nydeligt billede af de 2 HSFere, der var i aktion

De 2 flotte HSFere i 93kgs klassen

De 2 flotte HSFere i 93kgs klassen

En førstehåndsberetning af Jacob “Magt” Prehn

Skriv et svar