HSF sendte et fuldt hold bestående af 6 løftere til SM bænkpres, da en hvis Hr. Skaarup fik overtalt undertegnede + en del andre til at stille op, for at vinde holdkonkurrencen. Som sagt så gjort, 6 løftere som dog kun var fordelt i 3 vægtklasser, nemlig 93, 105 og 120 stillede til start.

I 93kgs klassen stillede jeg selv (Jacob Prehn) op, men også Simon DJ og Ronni Hedegaard (fedte), havde fundet vej til platformen. De 2 andre løftede uden trøje, mens jeg selv var trukket i trøjen.

Fedte var første mand på platformen og lavede en nem åbner et sted i 120erne, hvorefter der sendt bud efter 135kg. De 135kg skulle vise sig for tunge i første omgang, hvor de kun lige kom fri af brystet, inden spotterne måtte redde fedte, der så noget hjælpeløs ud. Det skulle dog vise sig at de ikke var så langt væk som først antaget, og minsandten om ikke de blev ekspederet i tredjeforsøget og tilmed godkendt af dommerne. Det bør tilføjes det i øvrigt var en PR til fedtemanden.

Vores klub gibbon, Simon DJ, Havde anden højeste startvægt af os 3 der stillede op i 93 klassen, og han leverede ikke mindre end 3 godkendte løft. Den første på 130 blev løftet nemt, hvorefter Simon sprang hele 15kg til et PR forsøg på 145. Vi var nogle der var skeptiske, men det gik faktisk godt, og de blev slæbt op med nød og næppe. Man tænkte ved sig sig selv at der vel næpppe var nogen grund til at fortsætte, men lemmedaskeren havde mere at byde ind med, og faktisk blev 147,5 løftet lidt nemmere end de 145. Flot løft, og hele 7,5kgs PR til Gibbonen.

Jeg lagde selv ud med 170, som blev løftet nemt, hvorefter jeg fik bestilt 177,5 for at være mere end sikker på guldet. Det skulle dog vise sig at den korte forberedelsestid i bænkpres trøjen spillede mig et puds, og et virkeligt grimt løft blev præsteret, og således underkendt af dommerne. Til tredjeforsøget blev der bestilt 190kg, da det ville være PR. Siden guldet allerede var sikret, kunne man ligeså godt prøve det af, i håb om at få noget lidt mere spændende med hjem. Løftet var tæt på at lykkedes. Tæt, men ingen cigar.

I 105kgs klassen stillede Tijyan Mandrup (Ramasjang) sammen med Sune Bak, der skulle have debut i 105. Tijyan stillede op uden trøje, og fik faktisk tilkæmpet sig en bronzemedalje. Med Tijyans egne gik hans første bænkpres stævne som følger:

1. forsøg: 115kg godkendt

2. forsøg: 125kg underkendt – her gik det galt. Jeg fik unracket stangen og lå med den i udstrakte arme i måske 3-5 sekunder før jeg blev bedt om at racke den igen, fordi mit der var et stykke af mit hoved, som lå ud over det bagerste af bænken. Så jeg måtte racke stangen igen og derefter tage mit 2. forsøg med det samme. Jeg havde dog overhovedet ikke nok fokus på og jeg endte med at presse stangen før jeg havde fået signal, hvilket jeg blev opmærksom på mens jeg pressede, så jeg stoppede bare med at presse mere, og spotterne måtte tage den.

3. forsøg: 125kg godkendt – lidt vrede på her, derfor ikke så meget fokus. Jeg nåede ikke at få udløft, fordi jeg bare selv løftede stangen ud. Vægten blev presset med lidt overskud.

Med mine ord, var det en absolut godkendt præstation, hvor der var lidt modvind i form af nogle af de ”ballet” regler, der desværre er en del af vores sport, og som absolut ikke burde være der.

Sune skulle som sagt havde sin debut i 105kgs klassen og det gik hæderligt. Åbneren på 220 blev blæst op, og for at følge med klubkammeraten Skaarup i kampen om bedste løfter på point, måtte Sune på 232,5. Samtidig blev der også lagt lidt pres på af nærmeste konkurrent, så de 232,5 skulle faktisk løftes for at få guldet. Heldigvis blev de løftet fint og med godt overskud. Guldet var sikret og nu skulle der forsøges 240. Den sidste hårdhed og måske den lidt strammere trøjepåsætning gjorde at der måtte kæmpes en del for at få den ønskede eccentriske bane på løftet, hvilket heller ikke lykkedes til fulde. De 240 kom desværre kke op som resultat deraf, men resultatet rakte til guld i vægtklassen og en andenplads på point. Ydermere må det tilføjes at  de 232,5kg er ny klubrekord.

Vores allesammens bamse, Hr. Skaarup stillede som eneste mand op i 120kgs klassen, for at høvle nogle kg ned i patten (og forhåbentlig brage dem op igen). Der blev lagt ud på 240, som blev løftet relativt sikkert. Det var ellers ikke mere end 12 dage siden 240kg gjorde det onde ved Skaarup, og trynede ham til træning, så vi var lidt spændte på at se hvordan det ville gå. Lidt hovmodigt fik Skaarup beordret 255kg på stangen. Denne vægt skulle også vise sig at være lidt for tung, og den kom desværre ikke op i nogle af forsøgene på den. Det var dog stadig en fin præstation af Skaarup og det rakte til guld i vægtklassen og en tredjeplads på point.

Samlet set var det et godt stævne for HSFerne, dog fandtes der slet ikke denne holdkonkurrence til sjællands mesterskabet i bænkpres, som Skaarup havde foreslået vi alle sammen skulle stille op for at vinde. Den er åbenbart blevet afskaffet, men havde den været der, så havde HSF vundet. TIl sidst et gruppebillede af alle de fantastiske kraftsportsatleter fra HSF:

Der blev også taget lidt flere billeder til stævnet. Herunder ses Gibbonen og undertegnede umiddelbart efter modtagelse af medaljerne

Tijyan og Sune under medaljeoverrækkelsen i 105kgs klassen

Vi blev jo flot repræsenteret i champs of champs (bedste løftere på point), ved både Sune og Skaarup. Her ses de  sammen med vinderen Kasper Fardan. Sune viser han udover at kunne løfte tunge vægte, også kan levere et smil til kameraet. Bamsen smiler også, men det er fordi han tænker på den romsnegl han skal ned hos konditoren efter, umiddelbart efter stævnet

Sidst men ikke mindst, et billede mere af bamsen:

En førstehåndsberetning af Jacob Prehn