Login |
||
brugernavn: |
||
|
password: |
||
| Opret dig her | ||
| Glemt password ? | ||
|
| Nyheder | |
|
|
|
DM 2008 (11-04 14:23) | |
af sneglen |
|
| Weekenden d. 5. og 6. april skulle vi selv afholde DM i Atletikhallen på Hvidovre Stadion. Det betød at vi brugte hele fredagen på at slæbe alt udstyr fra klubben, stort set, en del lånt fra Tårnby samt lys og lyd ud i hallen. Det måtte alle hjælpe til med, også dem der selv skulle løfte. Det har selvfølgelig trættet nogle af dem. Vi havde hele 8 løftere der stillede op. De to første i ilden var Louis Preuthun og Jacob Prehn i 82,5 kg klassen. Louis måtte trække sig allerede under opvarmningen pga. for store smerter i ryggen, ærgeligt. Jacob brillierede med at have glemt den squatdragt, han skulle have løftet i. Han havde dog en anden med, der bare var to nr. for stor. Han lånte så Louis´ dragt til 1. forsøg på 220, godkendt, men den duede ikke rigtigt, så på med den store. Jacob fik underkendt 240 på dybden, men gik så på 250 og fik den godkendt. I bænk så det lidt sløvt ud. Fik 1. forsøg på 150 og måtte så ind på 157,5 to gange, da den blev underkendt pga. løftet røv første gang. I dødløft fik han 220 og 240, men skulle så på 265 for en andenplads, den blev for tung. Jacob fik en flot 3. plads med 647,5 kg i alt. Det var PR i det hele i 82,5 kg klassen, men det var også kun anden gang han stillede op i denne vægtklasse, han har løftet mere i 90 kg klassen. De næste to skulle løfte i 90 kg klassen. Nicolai Dahlin og Anders Rademacher. Nicolai havde været syg op til stævnet med feber, så efter to alt for tunge forsøg i squat med 305, så trak han sig også. Han må tage Louis i hånden og så bare komme videre. Anders fik 185 og 200 i squat, sidste på 207,5 blev underkendt 2-1. I bænk måtte Anders løfte uden trøje pga. en skulderskade, men fik alle 3 forsøg, 80, 100 og 102,5. I dødløft fik Anders de 2 første forsøg med 200 som bedst, sidste blev for tung. Da hele tre løftere trak sig eller bommede ud, så rykkede Anders op på 3. pladsen med sine 502,5 kg i alt. PR i squat (10 kg) og dødløft (5 kg), dog i en vægtklasse højere, selvom han kun vejede 400 gram over. I 100 kg klassen løftede vores formand Marc Larsson. Han fik 300 i 1. forsøg og fik flot fightet 310 op i 2. forsøget i squat. Det var dog så tungt at Marc sprang 3. forsøg over, for at spare kræfterne til dødløften. I bænk fik han 165 og 175, løftede også 180, men det gjorde bagdelen også, så korrekt underkendt. I dødløft fik Marc alle 3 forsøg, 270, 285 og 295. I alt hele 780 kg, som betød at Marc blev sikker Danmarksmester. Det var PR og klubrekord i squat (10 kg), dødløft (2,5 kg) og totalt (15 kg). Tillykke Marc. Sune Bak havde taget hele vejen fra Canada, hvor han arbejder i øjeblikket, for at stille op i 110 kg klassen. Han viste sig at være i superform. Fik alle 3 squat godkendt, 290, 305 og hele 315. I bænk fik han flotte 240 og 245. Prøvede også på en dansk rekord i sidste forsøg med 250, men den gik ikke denne gang. Han har selv rekorden på 247,5. I dødløft fik han han de to første på 275 og 292,5. Gik på 297,5 i sidste forsøg som ville have givet en pokal for 3. bedste løfter på point, men den var lidt for tung. I alt fik han imponerende 852,5 kg, som gav os endnu en sikker Danmarksmester. Det var PR og klubrekord i squat (15 kg), dødløft (2,5 kg, ikke klubrekord) og totalt (15 kg). Tillykke Sune. I 110 kg klassen stillede Phillip Haargaard også op. Han var også i god form. Fik i squat 230 og 250, var meget tæt på at få trykket 260 op i sidste forsøg, men den tog magten over ham til sidst. I bænkpres, som er Phillips akilleshæl pga. de meget lange arme, fik han han presset 130 og 137,5, 142,5 i sidste var lidt for tung. Dødløft kan han til gengæld, fik alle 3 forøsg hjem, 230, 245 og 255. I alt 642,5 kg, gav en 5. plads, men det var PR i alt, squat (5 kg), bænk (2,5 kg), dødløft (5 kg) og totalt (12,5 kg). Sidste mand var Thomas Prehn i 125 kg klassen. Han fik kun sit 1. forsøg i squat på 250, 265 var for tungt i 2. og 3. forsøg. Bænken gik på samme måde, 175 i 1. forsøg, 182,5 i de to sidste var for tung. I dødløft fik han to forsøg med, 230 og 250, sidste forsøg på 260 var for tung. I alt 675 kg, som gav en 4. plads, men der var dog PR i dødløft (15 kg) og totalt (10 kg). Som den beskedne klub vi jo er, så tog vi os af pokalen for bedste klub, stort tillykke til alle løfterne. Stævnet forløb elleres rigtig godt, der var kun én stor smutter, indvejningsvægten var ikke på plads til tiden lørdag morgen, så stævnet måtte lige skubbes 15 min. Det sker ikke igen kan vi godt love de stakkels løftere, der måtte vente og ikke fik prøvevejet sig. Vi beklager meget. Efter at have slæbt alt tilbage igen søndag aften, var der lige tid til en meget velfortjent enkelt øl til de meget trætte hjælpere og løftere. | |
|
|
|
|
overskrift på kommentaren |
|
|
kommentar |
|
|
|
|
|
Modtag vores nyhedsbrev |
Kalenderen | ||
Der er ingen events pt. | ||
Nyheder | ||
Aftemninger |
||
Der er ingen aktive polls | ||
| Tidligere afstemninger | ||