Login

brugernavn:

password:

Opret dig her
Glemt password ?
 
  Nyheder

ER Open 2010 - Day 1 (30-01 11:56)

af

ER Open 2010

Sune Bak var den eneste deltager fra HSF som var repræsenteret til ER Open 2010 på førstedagen. Der skulle løftes i 110 kgs klassen i et hårdt felt med 20 tilmeldte løftere og på nomineringslisten var verdensrekordholderen i 3 kamps bænk Orhan Bilican fra luxenborg også at finde. Den evindelige konkurrent Thomas Sørensen havde meldt fra, så den ventede danske dyst var desværre udelukket i denne omgang. Med de mange stærke løftere var det klart at der skulle satses hårdt for at være med fremme i kampen omkring medaljer og Magtprehn var mødt op for at give en hånd og en motiverende opsang.

Indvejningsvægten var på 108,5 kg, og startvægten blev sat til 250 kg.

 

1. Forsøg 250 kg - Godkendt 3-0

Der gik lang tid før der blev givet startsignal og igen en anselig tid på brystet før pressignalet endelig kom. Løftet blev dog gennemført i sikker stil og godkendt med alle hvide lamper. Da alle løftere med tungere forsøg fik deres løft underkendt, så lå Sune i front efter 1. runde. Det andet forsøg blev sat til 260 kg som ville være en ny personlig rekord med 2,5 kg og en generobring af den danske rekord i single løft bænk med 2 kg.

 

2. Forsøg 260 kg - Underkendt 0-3

Det andet løft blev desværre en smule ustabilt, kom til at hænge i højre side og kunne ikke lockes ud. Efterfølgende fik 3 andre løftere godkendt tungere forsøg og en kamp om medaljer var ikke længere realistisk, da 3. pladsen nu lå på 275 kg. Der blev bestilt endnu et forsøg på 260 kg.

 

3. Forsøg 260 kg - Godkendt 3-0

Prehn trak nu ekstra i trøjen og gjorde det klart at det var absolut nødvendigt og den rette tid til at tage bænkrekorden tilbage. Der blev spændt maximalt igennem på bænken, vægten kom fint til brystet og blev eksploderet op i overbevisende stil med 3 hvide lamper.

Rekordløftet på 260 kg gav 153,6 wilks point og rakte til en 4 plads i 110 kgs klassen. I -125 kgs klassen ville løftet pudsigt nok have rakt til en 2. plads, men det var delvist tilfældigheder og egotrips fra 125 kgs løfternes side  og det kan der ikke disponeret efter. Alt  ialt en god førstedag til HSF.

overskrift på kommentaren

kommentar