Til det for nyligt afholdte TSK Cup, havde HSF 3 løftere med. I udstyrsafdelingen var Herr Bak i -120 og Johannes i -93, samt Steffen i -105 i klassisk. Bagmanden havde lovet at lægge onde bagbundne knæbind på Johannes, så det var undertegnet, Heinrichsen, der hjalp Sune, som var første mand i ilden. Træningen havde set fornuftigt ud op til stævnet og han vejede da også sikkert ind på 110,48. Det måtte have været en high-five fra oven af, da løftene bare spillede den dag. Sune åbnede sikkert på 310 i squat, øgede til 325 i andet-forsøget.  For at skrabe til totalen valgte vi 335 til sidste-forsøget og bindene bliver afstemt og Sune tryller endnu et godkendt løft frem. I bænken åbnes der sikkert på 245 og der bliver øget 252,5. Da denne vægt også bliver løftet sikkert, argumenteres der for at vi prøver 260 i sidste. Trøjen bliver justeret og han får besked på holde brystet højt og løfter så vægten til godkendt. Til sidst bliver der rundet af med dødløft. Der åbnes på 295 som bliver løftet nemt, men lidt usikkert. 2. forsøget lyder på 305 som teknisk er en smule bedre. Da 900 i totalen er hjemme nu, vælges der 312,5 på sidste forsøget, mens vi krydser fingre for at grebet holder. Til alt held holder grebet og vendet er endda en smule bedre, så løftet fremstår nemmere end de andre. Sune går gennem hele stævnet med rent hvide lamper og sætter 4 nye Danmarksrekorder i Masters 1 klassen. Totalen bliver forbedret med hele 115 kilo.

Næste mand i ilden er Johannes. Johannes blev vejet ind på 92,54 og fylder dermed -93 næsten ud. Johannes træning op mod TSK havde set rigtig godt ud. Siden han kom i Klubben efter TSK 2014, er han blevet en knæ-irritation kvit og generelt kommet i god form. Johannes åbner let på 250. Springer til 265 som får samme behandling. Kronen på juvelen bliver et løft på 275 i squat og han kan da tilfreds gå videre til bænk. I bænk havde Johannes lånt en trøje af Sune og denne havde til træning virket som et mere fornuftigt valgt end tidligere trøjer. Johannes starter 135 og denne vægt bliver løftet nemt og der springes til 142,5, der får samme behandling. Der forsøges på en ny PR på 147,5, men nedtagningen bliver ikke så god og derfor bliver presset ikke godt og det ender med at spotterne tager den. Til sidst skulle der rundes af med Dødløft. Her kører Johannes en sikker serie på 245, 265 og til sidst 280. Alle løft blev godkendt 3-0. Johannes ender med en total på 697,5, hvilket er en forbedring på 25 kilo fra hans bedste total i 105 og 32,5 kg fra hans bedste i -93.

Sidste mand i Ilden denne dag var Steffen Hald. Han har arbejdet meget med teknik det sidste halve år, og havde derfor store forventninger til TSK. Squatten blev sikkert åbnet med 212,5kg, løftet blev udført til god dybde og blev kvitteret med tre hvide lamper. Derefter blev der sat 222,5kg på stangen, som ligeledes blev løftet sikkert. I sidste forsøg blev der sat 232,5kg på stangen, som vil være 2,5kg PR. Også denne squat kom med, og 2,5kg PR var hjemme. I bænkpres startede Steffen på 150kg, som allerede var 5kg stævne PR. Den blev løftet sikkert og derfor fik han serveret 155 i andet forsøg. De 155kg kom på stangen, og blev også løftet, om end noget tungt, men stadig godkendt 3-0. Der blev derfor satset i sidste forsøg på 160, som der desværre ikke var til på dagen. I dødløft har Steffen erstattet hans konventionelle dødløft-stil med semi-sumo, med succes. Åbneren på 240 blev løftet let og sikkert, og samme vej røg 2. forsøget på 252,5. I sidste forsøg blev der bedt om 265kg på stangen, som var 12,5kg pr. Den blev løftet let og sikkert, og der er helt sikkert potentiale til mere. Samlet set fik Steffen en flot 27,5kg PR på hans total, der fordelte sig på 2,5kg PR i squat, 10kg PR i bænkpres og 12,5kg PR i dødløft.

– en førstehåndsberetning af Daniel Heinrichsen

Årets VM for Master løftere blev afholdt i Denver Colorado, USA. HSF var repræsenteret ved Sune Bak i 105 kilo klassen og den højtestimerede eksformand Marc Larsson havde taget tid ud af kalenderen, for at sikre support og stenhårde knæbind. Intet skulle være overladt til DSF tilfældigheder.

Forberedelserne til stævnet var gået fint. Tidligere små-irritation i knæet var endelig væk, og andre alderdomsbetingede småting på et absolut minimum. Var der mindre at mærke, så var der nok ikke trænet hårdt nok.

Vi tog afsted i god tid, så der var tid til at tilpasse sig de 8 timers tidsforskel og endda tage på sightseeing i Rocky Mountain National Park. Vi lejede en Chevolet Tahoe på 2,5 tons med 376 hk 5,3 liters V8 motor til lejligheden, og fik udforsket området med manér.

På nomineringslisten så det ud til at blive en svær kamp. Jeg var nomineret til en 3. plads efter en stærk amerikaner og den stabile Joakim Lakso fra Sverige. Vi fik dog at vide fra Svenskerne at Joakim havde meldt fra, da han ikke kunne få sine benbøjninger til at køre. Det blev følgeligt en kamp imellem Amerikaneren og undertegnede, ihvertfald på papiret.

Dagen oprandt og der blev vejet sikkert ind på 104,4 kg. Jeg vidste at jeg skulle ud over stepperne i squat og bænk for at sætte amerikaneren af, da han var en stærk dødløfter. Startvægtene blev meldt ind på 310-240-292,5 kg.

I squat blev der åbnet sikkert på 310 kg, med alle 3 godkendt stemmer. I samme forbindelse fik amerikaneren med hjemmebane dommersupport 290 kg godkendt et tvivlsomt løft og to atleter fra Mongoliet kom overhovedet ikke på platformen i squat.

Vi øget til 322,5 kg og amerikaneren øger ambitiøst til 310 kg, som han på ingen måde kunne løfte. Da vi gør klar til at lægge knæbind på, så vælger den ukrainske tekniske controller at fjerne mongolen fra forsøgslisten, istedet for at time ham. Vi mangler derfor lige pludselig et minut til at lægge knæbind, og den ellers så tilbagelænede eksformand får travlt. Han skynder sig alt hvad han kan, alt imens jeg råber på hårdere knæbind. Til alt held, så failer løfteren før mig vægten, og læsser den af i bænkpresholderen, så spotterne må unloade stangen. Tiden kommer lige til at passe og jeg skynder mig på platformen og udfører et godkendt løft til tre godkendte dommerstemmer. Marc giver controlleren en røffel men han fatter som forventet hverken hvad han har gjort, eller hvad der bliver sagt.

I sidste løft bliver der øget til 330 kg, som ville give en dansk master rekord. Amerikaneren bruger igen kræfter og failer 310 kg og jeg går på platformen og udfører et balls-to-wall maksløft på dagen og får den godkendt 2-1. Herefter er jeg 40 kg foran amerikaneren som skal løfte yderligere 2,5 kg fordi han er tungere.

I bænkpres blev der åbnet sikkert på 240 kg i førsteløft og øget til 247,5 kg i andet løft. Begge løft godkendt med alle dommerstemmer. Jeg skraber stadigvæk til totalen og går på 252,5 kg. Det passer fint med at både en Finne og en Mexicaner har fået 250 kg godkendt i andet forsøget og at jeg på den måde ligger mig foran. Amerikaneren har fået 245 kg godkendt i andet forsøget og går ligeledes på 252,5 kg. Alt flasker sig, jeg får løftet godkendt og alle andre bommer deres tredje forsøg. Jeg vinder derfor bænk guld og amerikaneren er nu 50 kg bagefter.

I dødløft blev der åbnet sikkert på 292,5 kg. Grebet har tidligere voldet problemer, men til stævnet blev der løftet med en helt ny Eleiko stang og grebet er blevet styrke under træningen. Jeg løber dog ingen chancer med andetløftet, da den stærke amerikaner i teorien stadig kan hente mig, da han havde løftet 342,5 kg før. Jeg øger derfor med beskedne 10 kg til 302,5 kg, som bliver løftet til godkendt uden problemer. Amerikaneren åbner tungt på 320 kg og og har indset at han ikke kan nå mig. Han øger til 335 kg i andetløft, men har ikke kræfter på dagen til at løfte den. Mit tredje løft er derfor frit. Jeg ændrer den indmeldte vægt på 310 kg til 307,5 kg for at sikre en ny rekord på master totalen på 890 kg. Vægten bliver løftet overbevisende og mon ikke også der havde været til lidt mere. Denne gang valgte jeg dog at sikre rekorden, frem for at være grådig og risikere at miste den. Dødløften på 307,5 kg rakte endda til en tredjeplads.

Alt i alt 890 kg på totalen, som rakte til guld i squat, bænk og totalen, samt en bronze i dødløft. Squatten og totalen var dansk master rekord. Totalen gav 533 wilkspoint og placerede mig på en 9 plads i overall’en. Et stævne hvor alt flasker sig og man får 9 ud af 9 løft hører til sjældenhederne, men falder på et tørt sted, specielt når det gælder. Stort tak til Marc for formidabel coatching.

En førstehåndsberetning af Sune Bak

Så blev det endelig tid til at prøve kræfterne af i den nye 83 kilo klasse. Siden AASK, har Heinrichsen forladt 74 kilo klassen og vejer nu fint den nye vægtklasse ud. Der blev vejet sikkert ind på 82,3 kg.

I squat blev der lagt ud på 245 kg, som blev godkendt sikkert, med alle dommerstemmer. Det blev øget til 260 kg, som ligeledes blev godkendt. I sidste løft blev der serveret 270 kg, som igen bliver trykket i sikker stil, men desværre mangler der den sidste centimeter på dybden, og det kræsne dommerpanel underkender forsøget. De 260 kg var 10 kg personlig forbedring og i øvrigt en ny klubrekord i 83 kilo klassen.

I bænkpres var der åbenbart ingen grænser for hvad der kunne trykkes. Der blev åbnet sikkert på 160 kg, som blev løftet fjerlet. Der blev øget til 170 kg for at skrabe til totalen. Denne vægt blev ligeledes løftet helt uden problemer. Til det sidste løft blev der øget til 180 kg og trukket en lille smule, i den ellers løst satte trøje. Efter en solid dommerpause på brystet, så blev denne vægt minsandten også trykket og godkendt. De famøse dommerpauser på brystet fik ellers flere TSK løftere til at bomme ud, men Heinrichsen klarede mosten. 5 kg personlig forbedring og igen ny klubrekord. Den danske junior rekord på 185 kg er nu bestemt indenfor rækkevidde.

I dødløft blev der åbnet sikkert på 215 kg. I anden løftet blev der øget til 230 kg, som ligeledes blev godkendt. I pointkonkurrencen var Morten fra TSK nu bommet ud og der var for langt op til Kim Dahl. Der kunne derfor løftes frit, og der blev øget til 240 kg, for teste grænserne af for Heinrichsens dødløft. Forsøget bliver løftet tungt, men alligevel sikkert til 3 godkendte dommerstemmer. 12,5 kg personlig rekord og en tangering af den eksisterende klubrekord.

Alt i alt 680 kg på totalen, som var en forbedring på hele 47,5 kg og ny klubrekord. Heinrichsen vandt SM guld i alle discipliner og i totalen.På wilks skalaen blev det til 456 wilkspoint, hvilket rakte til en fin 2. plads i overall’en efter Kim Dahl fra TSK og foran Andreas fra Copenhagen PL, som har gæstetrænet i klubben i et par måneder.

Vi krydser nu fingre for at den fine total er nok til en udtagelse til NM i det nye år. Ellers arbejdes der imod EM-B krav på 705 kg, samt et snigløb på junior rekorden i bænkpres på 185 kg. Alt sammen ganske realistiske mål indenfor en nær fremtid.

En førstehåndsberetning fra coachen

Nedenfor ses Heinrichsen og Andreas som nyder smagen af metal

Til tredje runde af divisions turneringen stillede HSF igen op med 3 hold. For mix holdet, der er sat i verdenen for at lade folk prøve noget af, og nybegyndere få deres ilddåb, var der hele 2 debutanter og så gamle stephan. Stephan havde meldt ud han var i god form i squat, så den tog han sig af. Det gik da heller ikke værre end han fik alle sine løft godkendt, med det tungeste på 165. Så godkendt indsats af den gamle. I bænkpres var der debut til klubbens letvægter, den færørske dafnier, Gutti Harrysson. Gutti gik til stålet og leverede serien 100-105-110 – alle løft godkendt, og med overskud til mere.
Nick, som også er debutant, tog sig af dødløften og fulgte trop med 3 godkendte løft med 140-150-160.
For holdet i klassisk styrkeløft skulle Steffen Hald squatte, Nikolas “køleren” Skaarup bænkpresse og undertegnede, Jacob Prehn, dødløfte. Steffen viste han er på vej i rigtig fornuftig form med 3 flotte og ens løft, og alle sammen tilmed godkendt. Det tungeste løft lød på 225kg, som kun er 5kg fra hans personlige rekord. Nikolas har ikke fået trænet så målrettet op til stævnet, men viste bare han altid er god for en hel masse kg. Det blev til 185 og 192,5kg godkendt, og et forsøg på 202,5, som der ikke var til på dagen. Jeg selv havde følt mig i fin form op til stævnet, men desværre blev det ikke til det helt store. De 2 første forsøg på 220 og 240kg blev godkendt, men desværre viste 252,5 sig at være for tung. Det havde ellers været personlig rekord.
For udstyrs holdet tog Marc Larsson sig af squat, hvilket han gjorde meget fornuftigt, særligt taget i betragtning af han har døjet med ryg problemer i ugen op til. BisMarc startede forsigtigt ud med 250kg, senere 270 og til sidst 290kg. Alle løft godkendt. Daniel Heinrichsen tog sig af bænkpres, hvilket gik helt fantastisk. Det blev en meget imponerende serie på 160, 167,5 og til slut 175. Det var personlig rekord med hele 20kg. Ganske vist er Hr. Heinrichsen gået en vægtklasse op, men det er stadig vældig flot. Sidste manden for udstyrs holdet var Johannses Wisby, der OGSÅ lavede personlig rekord. Det blev en virkelig god serie på 240-260 og så 275kg som var personlig rekord med 5kg. Det så ud til der var lidt overskud tilmed.
Konklusionen på dagen var en ret god dag for HSF. Inden tredje runde lå vi nummer 1 i både klassisk og i udstyr, og med dagens resultat er der en realistisk chance for vi også slutter som nummer 1, og dermed har vundet divisionsturneringens 3 runder både for klassisk og for udstyr. Resultaterne er dog ikke offentliggjort endnu, og vi ved således ikke hvad der blev lavet i jyllandsafdelingen

– en førstehåndsberetning af Jacob “Magt” Prehn

Til årets udgave af det sjællandske mesterskab i bænkpres, stillede HSF med 2 løftere. Der var tale om de 2 deserterede jyder Johannes Wisby Andersen i 93, og Sune Bak i 105.
Johannes startede ud med 137,5 og fik den løftet og tilmed godkendt. Der var ikke tale om nogen skønhedsåbenbaring, men det er der aldrig med Johannes’ bænkpres. Næste udfordring blev 142,5, som ville blive personlig rekord i 93 kgs klassen.Vægten kom op med lodder og trisser, og til hvide lamper igen. Konkurrencen om bronzen var tæt med Johannes og 2 andre løftere. Inden tredjeforsøget lå den til Johannes, og da den de ene løfter havde misset 145, så skulle det nu afgøres mellem Johannes og konkurrenten fra ER Equipment, der var gået op fra 140 til 150kg. Vi holdt fast i de 147,5, da det blev vurderet der ville blive rigeligt udfordring i dem. Som sagt, så gjort, men selv ikke undertegnedes forsøg på at råbe vægten op gav pote, og Johannes måtte konstatere den var lige præcis for tung. Der manglede de sidste 5-10 centimeter af Johannes’ meget lange vandring, så det var meget tæt på. For at gøre ondt værre fik konkurrenten de 150, så bronzen glippede.
Sune havde i dagens anledning flæsket sig op i 120kgs klassen, for at få lidt konkurrence mod Rødbys ditto flæskedreng, Thomas Skov. Begge er ret habile bænkpressere, så der var lagt i ovnen til en god dyst. Sune lagde ud på 240, ligesom Thomas, og begge fik dem løftet uden besværligheder. Sune øgede til 247,5, mens Thomas var noget mere (over)modig, og gik på 250. Sune løftede vægten med noget større besværligheder, mens Thomas måtte se sig slået af vægten. Det samme gjorde sig gældende for Thomas i tredjeforsøget, så Sune havde heldigvis vundet inden han gik ind og bommede 252,5. Dermed guld til Sune, der som sædvanligt leverede en god præstation.
Forneden et

– en førstehåndsberetning af hele HSFs formand, Jacob “Magt” Prehn, og her til slut et billede af Hr. Bak på sejrsskamlen

Hurra for Hr. Bak

Årets EM for Master løftere blev som så mange gange før, afholdt i velkendte og trygge rammer i Plzen Tjekkiet. HSF var repræsenteret ved undertegnede, Sune Bak, som for andet år løftede i -105 kilos klassen.

Efteråret og vinteren havde været præget af rehabiliteringstræning for et springerknæ, men alligevel havde der været vist gode takter under opkøringen til stævnet og det skulle blive spændende at få at se, hvor meget der egentlig var til i squatten og dødløften.

På nomineringslisten så det fornuftigt ud. Der havde været stort frafald af de stærkeste konkurrenter, og at genvinde en guldmedalje i klassen, lignede nu en formsag, hvis blot der kunne løftes sikkert og skrabe en fornuftig total sammen.

Indvejningen forløb næsten lidt for nemt. Jeg var allerede i vægt om eftermiddagen dagen før da vi ankom, så der blev hældt indenbords i store mængder for at undgå en pinlig let indvejning. Dagen efter blev der vejet sikkert ind på 104,5 kg.

I squat blev der åbnet sikkert på 300 kg, godkendt med alle 3 dommerstemmer. Der blev skævet til løfteren fra Tjekkiet, hvor vi skulle være sikre på at holde os foran, og 315 kg blev valgt til andet løftet, som ligeledes blev ekspederet i sikker stil og godkendt. Tjekken var lettere og meldte 315 kg ind som sidste forsøg. Jørgen foreslog 317,5 kg for at sikre disciplinmedaljen, men jeg bad om 320 kg, for i det mindste at komme en smule op i vægt. Tjekken bommede det sidste løft, og jeg fik løftet de 320 kg, med 3 godkendte dommerstemmer. Der havde nok været til lidt mere i disciplinen, men når der går taktik i vægtvalgene, så udebliver de helt tunge forsøg desværre.

I bænkpres lignede det på papiret et walkover, hvor jeg kunne løfte helt frit. Sådan skulle det imidlertid ikke gå. I træningsoptakten havde jeg haft nogle gode løfteserier i en super-katana som er et nummer større end sædvanligt, og denne var valgt til stævnetrøje, for at prøve noget nyt. Den marginalt lettere kropsvægt på stævnedagen gjorde dog en afgørende forskel, og opvarmningen føltes da heller ikke helt overskudsagtig. Åbningsløftet på 242,5 kg kom ganske nemt ned, og dette i kombination med en dårlig løftebane, betød at jeg bommede åbningsløftet. Jeg havde taget den ”gamle” trøje med, og der blev taget en hurtig beslutning om at skifte trøjen i en rasende hast. Af med den gamle, på med den nye og et hurtig løft på 200 kg til et 2’’ klods, og så var jeg (formentlig) klar. Som altid er det nervepirrende at skifte trøje undervejs og det er også snart 8 år siden, at jeg har gjort dette i en konkurrencesituation. Anden løftet blev ekspederet i sikker stil og godkendt med 3 dommerstemmer. Som sidste vægt blev 255 kg valgt, som ville være en ny Master 1 rekord. Trøjen blev justeret, men desværre gav jeg lidt efter i nedtagningen, fik en dårlig presbane og bommede løftet. Lidt ærgerligt, da dette var chancen for at sikre en hæderlig total.

I dødløft blev der åbnet på 290 kg, som var det tungeste som træningen havde budt på. Løftet blev ekspederet og godkendt med 3 godkendte stemmer. Jeg kunne dog mærke at grebet allerede her var udfordret. I andet løftet blev 305 kg meldt ind, og her var det lige til grænsen af hvad jeg kunne holde, men jeg får dog alligevel vægten op og holdt længe nok til downsignalet. Løftet blev dog efterfølgende underkendt 2-1, med begrundende årsag, at jeg hang lidt med venstre skulder. Jørgen klagede til juryen, som blev vækket af deres søvn ovre i hjørnet. Da de hverken talte engelsk eller havde tænkt sig at gøre noget, så fik vi ikke noget ud af det, og måtte ind på vægten igen. Der var dog udsolgt og jeg tabte vægten på vej op. Lidt uheldigt for totalen, som igen fik et hug nedad, men stadigvæk nok til at vinde disciplinguld.

Alt i alt 3 disciplin guldmedaljer og guld i totalen. Totalen kom op på beskedne 852,5 kg, som var hele 35 kg under totalen sidste år. Det blev til 510 wilkspoint, hvilket rakte til en 7. plads på tværs af vægt klasserne. Skulle man gøre sig gældende i år, så skulle der løftes 544 wilkspoint for en 3. plads, hvilket ville være det højeste i Danmark nogensinde.

En umiddelbar vurdering er, at styrken måske ville række til 875-880 kg på totalen på nuværende tidspunkt, hvis jeg da ellers ikke havde smidt kilo væk, ved at satse for meget. Heldigvis var det ikke afgørende og forhåbentlig kan der skrabes lidt bedre, til årets VM i efteråret.

Hvidovre Styrkeløft Forening stillede med 2 løftere til dette års Aask Open. Daniel Heinrichsen I -74 kg klassen i udstyr om Fredagen, og om Lørdagen, Anna K. Jensen i –63 kg klassen I klassisk styrkeløft.

Daniel måtte observere nøje på vægten, men vejede sikkert ind på 73,5 kg. Under træningen var der vist gode takter, og der var lagt en plan for dagen, for at skrabe så meget som muligt sammen til totalen.

I squat blev  der lagt ud med 225 kg, som blev løftet stilrent, og sikkert godkendt med 3 hvide lamper. Dernæst blev der øget til en tangering af den personlige rekord på 240 kg. Løftet blev ekspederet lidt tungere, men igen sikkert og godkendt med 3 hvide lamper. På dagens sidste squatforsøg valgte vi at øge til 250 kg og give knæbindene en ekstra tand. Udgangen blev lidt usikker, men det fik ikke nogen betydning for løftet, som igen blev ekspederet i sikker stil og godkendt med alle stemmer.

Efter en forrygende start, blev det tid til bænkpres. En ny katana trøje var kørt ind til træning og der var meldt en startvægt ind på 147,5 kg, som ville være en personlig rekord på 2,5 kg. Til træning har Daniel dog løftet 150 kg sikkert, af flere omgange, så vægtvalget virkede fornuftigt. Åbneren blev løftet sikkert, og godkendt med alle 3 stemmer. IO andetløftet blev der øget med 7,5 kg til 155 kg. Presbanen er dog en smule ude af balance på vej op, og kan ikke lockes ud i toppen. I tredje forsøg er der dog ingen problemer, og vægten løftes overbevisende til godkendt, med alle stemmer.

Med 10 kg personlig rekord i både squatten og bænken, var der lagt i ovnen til en solid personlig rekord på totalen.

I dødløften skulle der løftes i eksformandens gamle dødløftdragt, som i dagens anledning var blevet syet lidt i stropperne. Forventningerne var store, da denne dragt nærmest løfter af sig selv.

Der blev åbnet sikkert på 205 kg, og totalen var i hus. I andetløftet blev der øget til 217,5 kg, som ville være en personlig rekord på 2,5 kg. Igen ingen slinger i valsen og godkendt med alle dommerstemmer. Nu var senior elitekravet på 632,5 kg lige pludselig indefor rækkevidde, og der blev øget til de nødvendige 227,5 kg. Med stor koncentration blev denne vægt igen løftet sikkert og godkendt med alle dommerstemmer.

Samlet blev det til en personlig rekord  på 632,5 kg, som var en øgning på hele 32,5 kg på totalen. Dette resultat gav 457 wilkspoint, som på dagen var nok til at vinde konkurrencen på point på tværs af alle vægtklasser, foran Bjørn Sønnichen fra AAK og Charlie Tyrrestrup fra Rødby. Daniel blev præmieret med en medalje, en pokal,  samt proteinpulver og hydrolyt tabletter fra Bodylab, og en thy dåsebajer fra mig. Ydermere blev Daniel udtaget til junior landsholdet af Kim Dahl. Alt ialt, en dag hvor alting klappede.

På andendagen skulle Anna K Jensen løfte. Selvom der blev delt en stor culotte steg med drengene, så var der ingen problemer med vægten, og der blev vejet inde på lige godt 60 kg.

I opvarmningen drillede knækogerne lidt mere end godt var, men der kom styr på det, og efter en kompakt hurtig opvarmning, var Anna klar. Der blev åbnet på 95 kg, som uproblematisk blev løftet og godkendt med alle stemmer. I andetløftet blev der øget  til 105 kg, i et forsøg på at slå den personlige rekord med 2,5 kg. Løftet blev lidt mere følende og en hel del tungere, men alligevel sikkert og i fuld balance. Dommerne kvitterede med 3 hvide lamper. Anna’s håb om at kunne forsøge sig på 110 kg, blev nu til virkelighed. Det så ud som at der skulle lidt mere dynamik i løftet for at dette kunne lade sig gøre, og det var så også lige hvad der skulle til. Anna løfte de 110 kg til 3 godkendte dommerstemmer og sluttede squatten, som den anden bedste squatter på point på tværs af vægtklasserne, kun overgået af Sara Nyholm. Den danske rekord af Tanja Olsen på 120,5 kg, er jo faktisk ikke så langt væk.

I bænkpres var der vist god fremgang til træning, hvor der var blevet løftet 65 kg. Åbneren på 60 kg blev løftet sikkert, og i andetforsøget blev der sprunget til de 65 kg, for at se om de kunne godkendes. Vægten blev løftet i fin stil og den personlige rekord med 2,5 kg blev godkendt. I sidste løft blev der øget til 67,5 kg, som lige præcis blev for tung, men den er der næste gang.

Under opvarmningen til dødløft begyndte trætheden at melde sig. Vi holdt dog ved åbneren på110 kg, som blev løftet tungt, men alligevel sikkert og godkendt. En moderat øgning til 115 kg blev meldt ind som andetløft, men dette var på dagen for meget og vægten kom ikke fri af gulvet. Da Anna har haft nogle fine træninger i konventionel dødløft, så foreslog jeg at forsøge at trække vægten konventionelt i dagens sidste forsøg, og ikke at sidde i startpositionen så længe. Dette gjorde åbenbart underværker og Anna trak vægten i sikker stil i sidsteforsøget og kunne derfor også indkassere en personlig rekord med 2,5 kg i denne disciplin.

Alt ialt blev det til en total på 290 kg, som var en personlig rekord med hele 12,5 kg. Resultatet rakte til en flot førsteplads i klassen og en 6. plads på point på tværs af alle vægtklasser.

En førstehåndsberetning af Sune Bak

Nedenfor ses Daniel og Anna på sejrsskamlen.

På anden dagen havde HSF 2 løftere med. Begge var i 93kgs klassen, og den ene var Mikkel Sølvkjær, og den anden var undertegnede, Jacob Prehn. Mikkel havde et godt stævne og så skarp ud fra starten med hans squat åbner på 180. Nu skulle det blive spændende, om 200kg endnu en gang skulle blive Mikkels squats banemand. Sådan gik det heldigvis ikke, og Mikkel fik den løftet fint. Mikkel øgede til 212,5, men det var lidt rigeligt. I bænkpres lagde Mikkel igen flot ud, denne gang med 135. Mikkel gik derefter kækt på 142,5kg, som ville give ham en personlig rekord, og muligvis give en disciplin medalje. Desværre var den lige akkurat for tung…også i tredjeforsøget. Til sidst skal der jo dødløftes, og det gjorde Mikkel superflot med 3 godkendte løft, og en personlig rekord på hele 12,5kg med hans 230kgs tredjeforsøg. Mikkel virkede noget forbløffet, da dødløften ikke just havde kørt godt til træning, og der havde ydermere været nogle skavanker med den ene balde. Det gav en flot totalt PR på 17,5kg med totalen 565. Hurra for Mikkel

Jeg selv, dvs. Jacob Prehn, lagde ud på 200 i squat, og øgede derefter til 210 for at presse lidt på i disciplin medaljerne. Mangel på styrke og teknik gjorde dog, at jeg undervejs måtte bede spotterne om hjælp til at få den op i racket igen. Det gik lidt bedre på tredjeforsøget, hvor jeg helt selv fik den løftet, og tilmed godkendt. Desværre var det ikke nok til nogen disciplin medalje. I bænkpres blev der lavet 137,5 og derefter 142,5. I sidsten skulle en tangering af personlig rekord prøves da den potentielt ville give sølv i bænkpres. Det blev desværre ikke noget godt løft, og spotterne måtte tage den. Da en løfter bommede ud i bænkpres, satte jeg startvægten i dødløft ned, og lurepassede lidt. Dette for at holde fast i bronzen, og med planer om et tredjeforsøg, der skulle forsøges at skubbe Jon Madsen fra KSK væk fra sølvmedaljen. Det gik overraskende godt, da Jon ikke lige havde dagen i dødløft, og måtte give fortabt på 230kg 2 gange. Jeg stod dermed nu for muligheden for sølv ved at skulle løfte 232,5kg. Det var noget under de 250kg+, jeg inden runden havde troet jeg skulle på i et tredjeforsøg. Det gik fint og med overskud til meget mere. Dermed en total på 585 efter 2½ års fravær, uden at løfte sig ud i dødløft. Det er tæt på godkendt da det er 94,6% af bedste total.

Et billede fra medalje skamlen, og samtidig skal lyde et tak for medrejsende hjælpere og TVF for et godt afholdt stævne:

– en førstehåndsberetning af Jacob “Magt” Prehn

På førstedagen havde HSF en enkelt løfter med, nemlig Tobias Petersen i 93kgs klassen for subjuniorer. Der var på forhånd lidt spænding omkring squat dybden, som også var af lidt varierende kvalitet under opvarmningen. Heldigvis var alt i skønneste orden på platformen, og Tobias leverede 3 løft der udløste 9 hvide lamper. Sidsten på 200,5kg var tilmed dansk subjunior rekord.
I bænkpres havde Tobias set god ud til sidste uges divisionsturnering, og han fortsatte heldigvis de fine takter, da han fik løftet dansk subjunior rekord allerede i anden forsøget. Vægten lød på 128kg, og kom op lidt tungt, så Tobias valgte at springe sit tredjeforsøg over. I dødløft gjorde Tobias igen rent bord med tre godkendte løft, hvoraf den sidste på 230,5kg var dansk subjunior rekord. Som den kloge læser har gættet så rækker danske rekorder i samtlige discipliner og så til en dansk total rekord. Ikke nok med Tobias gjorde rent bord i alle disciplinerne, så rakte det flotte resultat også til at blive bedste subjunior på tværs af alle vægtklasserne.

– en førstehåndsberetning af Jacob “Magt” Prehn

Til anden runde af divisionsturneringen, stillede HSF atter med 3 hold. Mixholdet, bestod i dag af Louis i squat, Tobias Bertram i bænkpres og Marc Larsson i dødløft. Louis havde lidt med baglåret, men lavede alligevel 3 hæderlige løft, der dog var lidt under vanlig standard, men det var lovligt undskyldt. Da Louis var færdig havde han trods alt fået 185kg godkendt. Tobias tog sig af bænkpressen, og så ud til at være i topform inden DM Raw om 8 dage. De blev til 3 godkendte løft, hvoraf sidsten på 127,5kg kun er 0,5kg fra dansk subjunior rekord. Mon ikke den bliver prøvet af om 8 dage? Så var det Marcs tur til at vise sin dødløft frem, og det blev gjort med manér. Det blev til 3 godkendte løft, hvoraf de 270kg var det tungeste. Tilmed var kropsvægten lav, så det endte faktisk med han slog RAW holdets dødløfter på point.

På RAW holdet indfandt sig Jiyan Mandrup i squat, Nicolas Skaarup i bænkpres, og Simon Dejgaard i dødløft. Jiyan havde set lidt træt ud i kroppen op til, men det viste sig at gå ganske fornuftigt. Jiyan lagde ud på 200, som blev løftet og godkendt. Derefter blev det til 210 som fik samme behandling. På tredjeløftet blev der sat 220kg på, som blev forsøgt rystet op, men desværre blev den lige lidt for tung.  I bænkpres kørte Nikolas en god solid serie hjem med 180-190-195kg. Alle 3 forsøg blev godkendt, og løftet pænt og nydeligt, som Nikolas har for vane.
Simon skulle dødløfte, og lemmedaskeren fra Generalen i Frederiksværk startede som sædvanligt noget dovent ud på 230kg. Efter åbneren blev øget til 250 og senere til 260. Det hele blev godkendt med overskud.

Udstyrsholdet bestod i dag af Daniel Heinrichsen i squat, Sune Bak i bænkpres og Mathias Nielsen i dødløft. Daniel var i hopla, og leverede på dagen en solid præstation. Der blev åbnet på 220, som var en form sag. Det samme gjorde sig gældende for 235, hvorfor der blev øget til 250kg – 10kgs PR. Den blev løftet, men helt oppe i toppen får Daniel desværre overbalance, og spotterne må træde til. Dagens tungeste squat, og det  af en mand på 74,4kg og junior. Sune Bak skulle gi’ den med en smule bænkpres, og han havde fået trænet idt mere end op til sidste ligarunde. Det gik da også vældigt fornuftigt idet alle 3 løft blev flot godkendt. Det blev til serien 235-245-255. Dagens tungeste bænkpres. Mathias gjorde Sune nummeret efter og leverede 3 godkendte løft. Det blev til PR i dødløft, i det det tungeste var 270kg. Det var også dagens tungeste dødløft delt med Marc Larsson, også fra HSF. Værd at nævne er at Simon Dejgaard lavede det tredje tungeste dødløft

Hurra hvor det gik. HURRAAAAAAA!!!!!

– en førstehåndsberetning af jacob Prehn